Om Tickotryk

Tickotryk er en familieejet virksomhed, der igennem 3 generationer har beskæftiget sig med tryk af selvklæbende etiketter.

“Den der følger i andres fodspor, kommer aldrig foran….”
Derfor har vi ikke de samme maskiner som de fleste andre i branchen. For havde vi det, kunne vi ikke kalde os specialister men blot tilbyde det samme. Derfor kan vi til gengæld tilbyde løsninger som ingen andre kan.

– Hvad enten du har brug for helt almindelige selvklæbende etiketter, eller den store forkromede specialløsning, er vi eet at de få etikettrykkerier i Danmark, der kan tilbyde næsten hele viften af løsninger indenfor etiketter og specielle trykopgaver i rulle. Vi trykker etiketter til alt, lige fra industri og fødevarer til medicinal og kosmetikprodukter.

Vi er ikke een af “de store”, men til gengæld er vi den hurtigste, med stor fleksibilitet og mere end 50 års erfaring. Derudover er vi specialister i at løse “umulige” opgaver.

Foliepræg og effekttryk

Kampen om hyldepladsen i butikkerne er hård, og det gælder om at differentiere sit produkt for at blive set. Det kan du f.eks gøre ved at tilføje foliepræg der både kan skabe blikfang og højne udseendet på dit produkt.

Vi kan også tilbyde serigrafisk trykte effekter med forskellige typer farver og lakker, der hver har sine spændende udseender og egenskaber.

Et stort valg af muligheder

Prægefolier fås både i mange forskellige farver og med prisme- og holografiske effekter.

Serigrafisk effekttryk med forsk. farver og lakker giver mulighed for f.eks. selvlysende tryk, følbart tryk, glimmereffekter, tryk der skifter farve i sollys og meget mere.

Hvorfor vælge TickoTryk

Fordi vi har stor erfaring i at arbejde med foliepræg og effekttryk. Dernæst har vi igennem de senere år investeret kraftigt i nyt udstyr, der væsentligt reducerer startomkostningerne.

Den investering kommer vore kunder tilgode og flere får mulighed for at få det vi kalder “added value” på deres etiket, uden at det koster en formue.