- vi er specialister i at løse "umulige" opgaver

Vi trykker etiketter med
mere end 50 års erfaring

Vi er ikke een af “de store”, men til gengæld er vi den hurtigste, med stor fleksibilitet og mere end 50 års erfaring. Derudover er vi specialister i at løse det andre ville kalde “umulige” opgaver.

Vi hjælper alt hvad vi kan!

Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at ringe på 3670 2050

Hasteopgaver

Vi hører til et af branchens absolut hurtigste etikettrykkerier. Vores størrelse og produktion gør os…

Prisforespørgsel

For at kunne give dig den bedst mulige service og den rigtige løsning, foretrækker vi en tæt kundekontakt…

Om Tickotryk

Tickotryk er en familieejet virksomhed der igennem 3 generationer har produceret selvklæbende etiketter

Serigrafi benytter vi ofte til at lavet et ophøjet følbart tryk ved hjælp af et tykt lag lak.

F.eks. til blindskrift på medicinaletiketter eller følbare advarselstrekanter til blinde. Det kan med fordel også bruges til at fremhæve logoer, produktnavne osv. Serigrafi kan som den eneste trykteknik også lave et blankt tryk på et mat papir. I offset, bogtryk eller flexotryk vil trykfarven blive presset og suget ned i papiret, men i serigrafi lægges den på i noget tykkere lag der ikke kan suges ned i papiret, hvorved farven vil forblive på overfladen. Da serigrafiske farver som standard er meget blanke, kan man derved opnå en lækker effekt med en kombination af en helt mat etiket med blank og mat tryk på.

Netop dét at man kan lægge et meget tykt lag farve på, er en anden af serigrafiens store fordele. Det kan give en utrolig lang holdbarhed udendørs (lysægthed) der ikke overgås af andre trykteknikker. På transparente etiketter med et hvidt eller lyst tryk der skal sidde på en sort eller mørk overflade, kan det være en fordel at benytte serigrafi. Da hverken offset, bog- eller flexotryk vil kunne lægge tilstrækkeligt med farve på, vil f.eks. et hvidt tryk på en sort overflade vil blive grålig. I serigrafi bliver den HELT hvid. Det er selvfølgelig et spørgsmål om hvornår man synes det er “godt nok” og hvad man vil ofre på den enkelte opgave. Hos Tickotryk kan vi tilbyde dig præcis det du ønsker. Vi fremstiller selv både serigrafivæv eller klichéer, hvilket giver dig en økonomisk fordel når du handler hos os.

Eet er selvfølgelig at vi kan tilbyde løsninger med forskellige trykmæssige fortræffeligheder, men det er kun halvdelen af løsningen.

Den anden halvdel ligger i materialevalget, for en flot etiket kan hurtigt blive en dårlig etiket, hvis etiketmaterialet er forkert og ikke passer til applikationen. Vi kan trykke på næsten alle typer materiale: Karton, papir, thermopapir, Polypropylen (PP folie), polyethylen (PE folie), PVC, Polyester, opskummet PP, selvklæbende stof (f.eks. plaster-materiale) og meget andet. Vi plejer at sige, at “kan det skaffes i rulle kan vi trykke på det”. Blandt andet i kraft af alle de muligheder vi har, materiale- og trykteknikmæssigt, er vi stærke i at løse specialopgaver hvor løsningen ikke er givet på forhånd. Måske du har materialet og idéen, men mangler een kompetent samarbejdspartner der kan stå for den praktiske udførsel. Der kan vi måske hjælpe. Vi kan f.eks. partielt laminere forskellige materialer sammen, lave udstansninger ovenfra og nedefra, lægge lim på og meget andet.

Vi er ikke een af “de store”, men til gengæld gør vores størrelse og fleksibilitet os til den hurtigste leverandør i Danmark. Sådan! Det lyder måske som noget af et postulat, men tag os bare på ordet. Vi tager gerne en udfordring op fordi hasteopgaver er med til at holde os skarpe. Vi er rigtig gode til små og mellemstore oplag, men klarer også de helt tunge opgaver. Vi trykker alt i rulle, men kan også køre fra rulle til ark direkte på vore maskiner. Det kan spare en masse tid og muliggør hurtigere levering fordi arkene kommer færdige ud af maskinen.

Vi lægger stor vægt på at overholde aftaler, give vore kunder ordentlig rådgivning, arbejde professionelt og levere høj kvalitet.

Vi producerer en del vin- og kosmetiketiketter hvor vi benytter hotfoil, eller med et andet ord, varmefoliepræg.

Ved hotfoil-teknikken overføres en folie i f.eks. blank guld, til etiketmaterialet ved hjælp af varme, heraf navnet. Prægefolierne fåes i guld og sølv, i metalliske farver eller med holografiske effekter. De holografiske folier er ret fancy og kan være levende at se på. Det kan være med til at skabe blikfang, men kan også bruges som et sikkerhedstryk. Fælles for prægefolier er, at de ikke kan hverken fotokopieres eller skannes og dermed gengives på print. Da vi også trykker f.eks. billetter i rulle, kan denne ekstra feature forhindre kopiering.

Skulle ovenstående ikke dække dit behov, kan vi ydermere også trykke på limsiden… vel at mærke stadig i een og samme trykgang. Det kan f.eks. give mere plads til forskellige informationer, ingredienser eller lignende. Vi har gennem en lang årrække produceret forskellige varianter af etiketter med flere sider, hvoraf den mest simple af slagsen er 2-sidet; tryk på for- og limside.

Vi tøver ikke med at påstå at vi faktisk er eksperter i at trykke på limsiden da det er noget vi gør ugentligt. Selv meget små tekster der nærmest ikke kan læses med det blotte øje, kan vi trykke præcist og skarpt.

Skulle der være behov for langt mere plads til f.eks. instruktioner, brugsanvisninger osv. kan vi fremstille booklet-etiketter med mange sider. Booklet-etiketter bruges ofte på medicinaletiketter til f.eks. lægemidler, piller, kosttilskud, osv men også til opmærkning af kemikalier, gødning, og andre produkter der kræver grundige og lange brugsanvisninger.

Så hvadenten dit behov for mere plads er stort eller småt, har vi løsningen der passer til. Så slipper du for at skyde gråspurve med kanoner med en dyrere løsning end nødvendigt.

Udover de ovennævnte store løsninger, trykker vi naturligvis også helt almindelige etiketter. Af dem kan nævnes, thermoetiketter, laserark til printere, etiketter med logo, etiketter der holder til udendørs brug, etiketter der kan ses fra 2 sider, EDB etiketter, shampooetiketter og meget andet.

Lidt om trykteknikker og det vi kan!

løsninger med forskellige trykmæssige fortræffeligheder

Hvad enten du har brug for helt almindelige selvklæbende etiketter, eller den store forkromede specialløsning, bør Tickotryk være din samarbejdspartner. Vi er nemlig eet at de få etikettrykkerier i Danmark, der kan tilbyde næsten hele viften af løsninger indenfor etiketter og specielle trykopgaver i rulle. Vi benytter ofte en kombination af flere forskellige trykteknikker i samme trykgang til at fremstille etiketter der skiller sig ud fra mængden. Det kan f.eks. være serigrafi, hotfoil og bogtryk, der i den kombination ofte bruges til f.eks. vinetiketter.